Sig hej til en Voldspiller: Monse aka Monica Skov

Mit navn er Monica Skov men de fleste kender mig som Monse. monse

Jeg er 27 år gammel og startede på Nyborg Voldspil i 2013.
Min søster Susanne Skov har spillet i orkesteret på Nyborg Vold en del år, så derfor har jeg været fast inventar på tilskuerpladserne siden jeg var helt lille. Jeg har altid fundet Nyborg Voldspil meget fascinerende! Det kæmpe store arbejde man lægger i en forestilling, for til sidst at stå tilbage med en forestilling, så unik som på Nyborg Vold, er virkelig en oplevelse.

Det endte med, at jeg fik en fri sommer i 2013 og jeg valgte at nu var tiden kommet til at jeg skulle være med i fællesskabet på Nyborg vold. Jeg ringede til Michael Hedam som fandt en plads til mig i Regiet, som han på daværende tidspunkt stod for. Vi fik stablet et super hold på benene og efter kort tid var der bud efter mig, Kim Haris havde udset mig som Forestillingsleder, hvilket lige var noget for mig.

Nyborg voldspil har bare det hele! Sammenhold, venskab, glæde og en masse skønne minder. Jeg kan kun opfordre dem som sidder med en tvivl om, om man skal melde sig til at gøre det. Det bliver en sommer man aldrig glemmer. Personlig ser jeg frem til sommeren 2014 hvor jeg igen vil være at finde som forestillingsleder, til endnu en fantastisk sommer på Nyborg Vold.